Nyhedsbrevet SGH 9. Årgang nr. 3 – Juni 2017
Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune
Den 1. maj havde Mikkel Dencker, 1. viceborgmester og formand for Teknik- og Miljøudvalget besøg af SGHs bestyrelse. Her svarede Mikkel på spørgsmål formuleret af både SGHs medlemmer og SGHs bestyrelse. Det blev til et ca. halvanden time langt møde, hvor mange emner blev berørt.
Spørgsmål/svar Mikkel Dencker (MD)
Hastighed på Byvej ned?
I forbindelse med byggeriet af Lille Sky på Byvej 224, vil kommunen handle for at få farten ned på Byvej? Der ligger 2 institutioner, Humlebien og Manegen i forvejen, og der kommer yderligere 180 børn og 40 medarbejdere i Lille Sky. Der køres stærkt på strækningen fra Gl. Køgevej til Avedøre Station. Et forslag er at etablere trafiklys ved Byvej 224, det vil også gøre det sikkert for fodgængere at krydse Byvej.
MD: Der er ingen planer om trafikregulering via trafiklys, men sagen kan selvfølgelig tages op igen. Hvis der viser sig et behov, kan man måske højne trafiksikkerhed ved at etablere et hellesystem midt på vejen, så man ikke skal krydse hele vejen på en gang.
Trafiksikkerhed privatiseret?
Trafiksanering på vejene i Hvidovre er ifølge næstformanden for Teknik- og Miljøudvalget, Finn Gerdes, et spørgsmål om, hvorvidt grundejerne kan betale eller ej. Trafiksikkerhed spiller ingen rolle i den sag, og devisen er (ifølge Hvidovre Avis) lige før påske, at dem der kan betale, kan få sikkerhed. Dem, der ikke kan, må undvære. Er trafiksikkerhed privatiseret?
MD: Jeg ved ikke om man kan sige at trafiksikkerheden er privatiseret. Men jeg kan godt lide at grundejerforeninger selv skal yde til at højne trafiksikkerhed med trafiksanering på vejene. Der er ofte forskellige vurderinger af, hvornår der er behov for trafiksanering i et område, men der er tilfælde, hvor vi i udvalget har sagt nej til trafiksanering, fordi vi mener, at der skal være et objektivt behov. Reglen er nu, at grundejerforeningerne betaler 75 % af omkostningerne til trafiksanering, og kommunen 25 %. Vælger en grundejerforening at afholde udgifterne med 100 %, så får de også trafiksaneringen. Vi har også tilfælde, hvor grundejerforeninger har valgt selv at betale for 40 km/t forbudsskilte, og dem har de fået. Det kunne virke som om der er frit slag om, hvem der skal have en trafiksanering. Det er der ikke. Det objektive behov skal være til stede, og politiet skal godkende foranstaltningerne. Om dette er blevet nemmere kan jeg ikke rigtigt svare på.
Hvorfor vedligeholdes vejene ikke?
Flere grundejerforeninger har i flere år kæmpet med teknisk forvaltning for at få kommunen til at påtage sig ansvaret om at vedligeholde vejene. Specielt i forbindelse med nedgravningen af fjernvarme har grundejerne måttet leve med, at vejene var hullede og fyldt med farer for cyklister, samtidig med, at fliserne på fortovene er blevet ødelagt, så almindelig færdsel for fodgængere har været farlig. Flere kontakter med Teknisk Forvaltning, hvor ansvaret bare er forsøgt ’tørret’ af på andre. Først påstod forvaltningen, at det var fjernvarmeselskabet, som skulle udbedre skaden, men de har meldt hus forbi og sagt, at almindelig vedligehold af vejene er kommunens ansvar. I øvrigt er det ikke kun skader fra fjernvarmen, som påvirker vedligeholdelsesstanden. Det er også tidens tand. Hvad gør kommunen for at opretholde en god vedligeholdelsesstand på kommunens veje?
MD: Reglerne for, hvornår en reetablering af veje/fortove/cykelstier efter reparation og andet er ikke enkle, og der opstår ofte tvister om, hvorvidt genetableringen er i overensstemmelse med reglerne. Men det er klart Vej- og Parks opgave at kontrollere, at en entreprenør, der ’graver’ i kommunens veje, har reetableret på en ordentlig måde. Og det er deres opgave at påtale, hvis det ikke sker. Men hensyn til generel vedligeholdelse af veje, er det glædeligt, at vejene nu for første gang i mange år vedligeholdes hurtigere end de nedslides. Det er længe siden, at dette skete sidst. Men det betyder, at vejene derfor ikke længere systematisk nedslides år efter år. Det er simpelthen fordi område gennem de senere år er blevet tilført flere økonomiske midler end tidligere. Det er en mærkesag for mit parti, og det er vores plan, at der i de kommende år skal bruges flere penge på asfalt.
Hvornår bliver hele kommunen en 40 km/t – zone?
Den tidligere næstformand i SF, Anders Wolf, har i Hvidovre Avis slået fast, at man ikke behøver at etablere vejchikaner for at blive godkendt som 40 km/t – zone. Det har ellers hidtil været et krav fra politiet. Det er det tilsyneladende ikke længere. Hænger det sammen med Regeringens løfte for nylig om, at det skal blive nemmere at sænke hastigheden på vejene lokalt. Hvornår kan hele Hvidovre være en 40 km/t – zone?
MD: Jeg ved ikke, hvornår hele kommunen bliver 40 km/t-zone. Men vi arbejder på det, og det hjælper jo, når borgerne selv er med til at betale for trafiksaneringen. Det kan jeg egentlig godt lide.
Parkering på smalle veje?
Mange steder er problemer med, at der parkeres på veje og fortove, så både gående og kørende trafikanter har vanskeligt ved at passere. Hvad kan der gøres ved dette?
MD: Mange veje er smalle, og man kan jo overveje stopforbud i nogle tilfælde. Måske i den ene side af vejen.
Flere sorteringsordninger
Der går en masse rygter om mere sortering af affald. EU ønsker mere sortering. Flere har nævnt pap og organisk affald. Er det korrekt, at grundejerne skal til at sortere disse ting? Er der andre på vej? Følger borgerne i etageejendomme trop.
MD: Der kommer en ny frivillig ordning om sortering af småt pap. Formentlig i år eller i 2018. Stort pap skal man stadig selv skille sig af med. Senere – i 2019 måske – skal vi nok også regne med at skulle sortere organisk affald. Grundejerne er gode til at sortere, mens det kniber i etagebyggeriet, hvor man ikke sorterer i samme grad som hos grundejerne. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor, men det er en vanskeligere sag at sortere affald i etagebyggeri end i haveboligerne. Det må vi arbejde videre med.
Mindre skat ved foranstaltninger?
For år tilbage sagde du, at de grundejere, der etablerer foranstaltninger, der betyder, at de ved monsterregn ikke leder vandet ud i det offentlige system, bliver præmieret på ejendomsskatten. Det vil sige lavere ejendomsskat. Hvordan ser det ud med dette løfte?
MD: Det ligger tungt med denne ordning, så vidt jeg kan se. Jeg mener ikke, at dette kan lade sig gøre i praksis.
Kommer grundskylden ned
Grundskylden er høj i Hvidovre. Mener du, at den skal nedbringes, og i givet fald hvor hurtigt? Og til hvilket niveau?
MD: I mit parti arbejder vi hele tiden på at sænke ejendomsbeskatningen. Det gør vi fortsat, og i det kommende budgetår vil vi foreslå yderligere en nedsættelse af grundskylden. Det var rent faktisk vores parti, der var afgørende for, at denne skat blev nedsat sidste gang.
Stigende priser på fjernvarme?
Det er blevet nævnt i pressen, at markante stigninger i priser på fjernvarme er på vej på grund af et øget afkastkrav. Gælder dette også Hvidovre Kommune –du er medlem af VEKS’ bestyrelse.
MD: Den stiger måske højst 200 kr./år. Stigningerne er ikke aflyst, men de bliver ikke i den størrelsesordning, vi har læst om i pressen. Men stigningen er ikke helt aflyst, og den kommer, fordi fjernvarmeselskaberne har fået mulighed for at få en forrentning af indskudskapitalen. Men der er et loft over forrentningen, og da indskudskapitalen i VEKS ikke er særlig stor, bliver der ikke tale om en markant stigning i priserne.
Hvem skal betale?
Hvad er din holdning til de evt. foranstaltninger, der skal gennemføres for at undgå skader ved monsterregn eller oversvømmelser som den i januar 2017. Hvilke foranstaltninger påtænker man, og hvem skal betale for etableringen?
MD: Planerne om, hvad der skal til for at hindre oversvømmelser, er mangeartede. Vi er allerede i gang med at udvide kapaciteten i kloakkerne, og så arbejdes der jo i øjeblikket på løsninger i Strandøre-området. I øjeblikket ligger der et forslag om en port i Kalveboderne. Når det gælder finansiering, er det en kommunal opgave, og det er derfor borgerne, der skal betale. Der er ingen andre til at gøre dette.
Hvornår lovliggøres kolonihavehusene i Præstemosen?
Mange kolonihavehuse i Præstemosen er større end tilladt, og ejerne bor der året rundt. Men ejerne betaler kun halv ejendomsskat, fordi man kun må benytte husene det halve år. Hvornår bringes der orden i de kaotiske forhold?
MD: Der arbejdes på at bringe forholdene i orden. Det er en kompliceret sag, da der er regler, der gælder fra før 2007 og efter dette tidspunkt. I øjeblikket overflyves området med droner, hvor det er hensigten at skabe sig et overblik. Men kravet er, at det hele skal lovliggøres, og hvis husene er for store, bliver der givet påbud om, at de skal reduceres i størrelse.
Hvilken holdning til boliger på Kløverprisvej?
Der skal bygges boliger på Kløverprisvej – jf. lokalplansforslag 136 – boliger på Kløverprisvej 10 a-d. Kan Dansk Folkeparti stemme for et forslag, hvor der i den grad bygges i en højde, som slet ikke matcher den øvrige højde i det omkringliggende parcelhuskvarter? Hvordan er din holdning generelt til mere højhusbyggeri i kommunen? Hvorfor deltog politikere/forvaltning/embedsmænd ikke i borgermødet om emnet den 27. april?
MD: Der er tale om et meget spændende byggeri, som jeg er glad for at vi kan realisere. Der er behov for disse boliger. Jeg forstår godt naboernes modstand, men jeg vil i den anledning understrege, at der er kommet meget få klager om planerne for byggeriet. Jeg har endnu ikke set høringssvarene, men dem vil vi selvfølgelig lytte til, og måske ændre noget, hvis der peges på ting eller forhold, vi ikke har været opmærksomme på. Høringsfasen er for længst overstået, så det er vanskeligt for borgerne at gøre noget ad formel vej. Men man kan fortsat ’larme og protestere’, og det vil vi som politikere også lytte til. Men byggeriet kommer, fordi det er en god ide at opføre det.
Hvad skal der ske i bymidten?
Hvilken holdning har du til det forslag, der ligger til etablering af en ny bymidte ved rådhuset. Er det en realistisk sammensætning af boliger, erhverv og kulturaktiviteter?
MD: Det er en meget spændende projekt, der ligger på bordet nu. Og det vil være rigtigt positivt for en udvikling af området omkring rådhuset. Jeg synes, at det er godt, at man generelt tager udgangspunkt i kulturelle aktiviteter som grundlag for projektet. Man skal ikke – som det er blevet nævnt – etablere et decideret forretningsområde, da det bare vil blive en konkurrent til butikscentrene i nord og i syd. De skal ikke have øget konkurrence, da de har store udfordringer i forvejen. Vi har klare indikationer på, at private investorer gerne vil skyde penge i projektet, så der bliver ikke de store udfordringer i at finansiere projektet. Nu skal vi i gang med at udarbejde lokalplaner for den nye bymidte, som jeg ser meget frem til.
Hvordan bliver Hvidovre en grøn kommune?
Hvidovre vil tilsyneladende gerne føre an i feltet, når det drejer sig om at blive en grøn kommune. Hvad er din holdning til dette, og hvilke initiativer har du i støbeskeen?
MD: Vi er allerede langt med at energirenovere kommunes bygninger, så vi kan blive bedre til at spare på ressourcerne. Kommunen har en klimahandlingsplan, og vi skal fortsætte med at renovere kloakkerne. Men når det er sagt, er mit parti jo ikke et, der går allerforrest med de grønne ideer. Vindmøller ønsker vi slet ikke i kommunen, da de bare generer borgerne med deres støj. De hører hjemme langt ude på havet.
Hvordan imødekommer man nye gruppers behov?
Hvidovre kommune er i øjeblikket en meget attraktiv kommune at bosætte sig i. Beliggenheden til København er tæt, og priserne på boligerne lavere end i Københavns Kommune. Det betyder, ad åre en ændret befolkningssammensætning med flere veluddannede, flere yngre mennesker og flere børnefamilier. De stiller øgede krav til den kommune, de bor i – blandt andet på børnepasningsområdet. Hvilke tanker har du som politiker gjort dig med hensyn til i stigende grad at kunne tilfredsstille denne befolkningsgruppes ønsker og behov.
MD: Vi skal selvfølgelig i et vist omfang satse ’grønt’. Eller så blåt som muligt, når det gælder den nye badestrand ved Hvidovre havn. Det er et godt initiativ. Vi skal også satse langsigtet på at udvikle vores skoler, så kommunen er attraktiv for børnefamilier. Det er en mærkesag for mit parti, men vi skal følge udviklingen tæt og være sikker på det, vi gør. Det er nemlig meget dyrt at udvide og udvikle skolerne. For eksempel koster det 100 mio. kr. at udvide Præstemosen fra to til tre spor. Mere fleksible åbningstider i børneinstitutionerne kan være en mulighed, vi skal være opmærksom på. Men undersøgelser viser faktisk, at der ikke rigtigt er nogen interesse for udvidede åbningstider i institutionerne, så det er nok ikke noget, der ligger lige for.
Med venlig hilsen
SGHs bestyrelse
SGH – Menelaos Boulevard 52 – 2650 Hvidovre – 36 49 77 22 – www.sgh.nu
