SGH – Årsberetning for 2008

SGH – Årsberetning for 2008

 

Bestyrelsens beretning for 2008 er aflagt af formanden for Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, Flemming J. Mikkelsen, på den ordinære generalforsamling i Frihedens Idrætscenter, torsdag den 26. februar 2009 kl. 19.30

 

Mere positiv

 

Lad det være sagt med det samme: denne beretning bliver mere positiv i sit indhold end beretningerne fra sidste og forrige år. Forklaringen er kort og godt, at vi i SGHs bestyrelse synes, at vi er kommet igennem med flere ting over for politikerne, end vi umiddelbart gjorde i de to foregående år. Jeg skal ikke forsøge at gætte på forklaringen. Blot er det en kendsgerning, at politikerne har lyttet mere til SGH som organisation, end de tidligere har gjort.

Dertil kommer, at ting, som SGH har været stærke modstandere af i det forløbne år, faktisk er blevet taget af politikernes bord på grund af meget stor modstand mod enkelte forslag fra de enkelte grundejere. Det er meget tilfredsstillende. Det skyldes ikke udelukkende SGHs fortjeneste, men også andre velmenende og engagerede borgere.

 

Intet tag-selv-bord

 

Men vi skal ikke glæde os for tidligt. Det er nødvendigt at nævne, at vi som grundejere bestemt ikke får vores ønsker opfyldt helt af sig selv. Der er ikke noget tag-selv-bord, og tingene kommer ikke af sig selv. Det kræver hårdt arbejde og langvarig og intens påvirkning af politikerne at få ting gennemført. Og lyst til at gøre disse ting, fordi sager bestemt ikke altid forløber, som man havde forudset.

 

Mærkværdige lokalplaner

 

Lad mig starte med en aktuel sag, som har fået en noget mærkværdigt forløb gennem politikerne hånd. Det er sagen om de nye lokalplaner. I begyndelsen af 2007 fremlagde kommunalbestyrelsen nye planer om en gennemgribende fornyelse af de forældede byplansvedtægter. I sig selv et godt initiativ, som SGH – som omtalt på sidste års og forrige års generalforsamlinger – roste og støttede i helhjertet.

Byplansvedtægterne var gammeldags og utidssvarende, og de passede bestemt ikke til de krav, borgerne kan stille til den slags i 2009. I SGH havde vi faktisk gennem årene fået flere henvendelser om, at byplansvedtægterne var uens for de forskellige områder og de var ikke ajourførte. Ofte svarede de slet ikke til de realiteter, de skulle beskrive.

 

Holdt udenfor

 

Det mindre gode ved den her sag var imidlertid, at et flertal i dels Teknik- og Miljøudvalget og dels i kommunalbestyrelsen dengang besluttede at holde grundejerne helt uden for indflydelse på udformningen af skabelonen til de nye regler. Og det på trods af, at Teknisk Forvaltning anbefalede politikerne at inddrage grundejerne gennem SGH. Reelt blev 10.000 grundejere ved den lejlighed – som omtalt i Hvidovre Avis – sat uden for enhver form for indflydelse på regler, som med garanti vil berøre samtlige grundejere i kommunen.

 

Ikke interesseret

 

I SGH gjorde vi borgmesteren opmærksom på dette uforståelige misforhold. Vi fik også et ret præcist svar tilbage: Den sag havde embedsmændene og politikerne styr på. Det politiske flertal på Rådhuset (læs Socialdemokraterne) var ikke interesseret i den viden og de holdninger, grundejerne eventuelt kunne bidrage med. Det er uforståeligt, at man som politiker tilsidesætter en befolkningsgruppe, der repræsenterer op imod halvdelen af kommunens indbyggere.

 

Svært at påvirke

 

Et politisk flertal vedtog så de overordnede regler for de nye lokalplaner – en skabelon. Samtidig lod politikerne mere eller mindre forstå, at de nye regler ville komme i høring og desuden ville de lokale grundejerforeninger blive inddraget vedrørende lokale tillæg til lokalplanen.

 

Lokal modstand

 

Det skete også. De to første lokalplaner – nr. 333 omkring Lodsvej og nr. 334 omkring I. C. Lembrechts Alle – blev sendt til høring før jul. Det rejste et ramaskrig blandt grundejerne i området, og en enkelt grundejerforening – så vidt jeg er orienteret – startede en underskriftsindsamling mod planerne.

Modstanden gik især på, at hvis man ikke plantede en hæk ud mod offentlig vej, måtte et skel kun være 1,20 m højt. Mod hidtil hegnslovens bestemmelser om 1,80 m. På et møde den 18. november 2008 mellem SGHs bestyrelse og formanden for Teknik- & Miljøudvalget, Finn Gerdes, Teknisk direktør Anders Thanning og vejchef Michael Daugaard gjorde SGH opmærksom på det uheldige i de nye regler med en skelhøjde på 1,20 m. Vi fik dengang ingen særlig begrundelse for den nye skelhøjde – kun at villakvarterene skulle være med åbne. Det virkede i høj grad som smagsbedømmelse.

I SGHs bestyrelse gjorde vi opmærksom på, at vi ville anbefale, at man gik bort fra dette krav, og at enhver grundejerforening, der henvendte sig til SGH ville få den anbefaling, at indsende et høringssvar, som gik imod kravene. Samtidig opfordrede vi til at søge om dispensation, hvis reglerne blev gennemført.

 

Modstand mod campingvogne

 

Der var blandt grundejerne også modstand mod at biler, campingvogne og både ikke må stå uden for byggelinjen midlertidigt, og flere var også imod, at bebyggelsesprocenten blev hævet. Det sidste har SGH ikke opponeret i mod.

I kender alle resultatet. På et møde i Teknik- og Miljøudvalget den 27. januar 2009 trak formanden for udvalget de to forslag tilbage, fordi han havde konstateret stor modstand blandt grundejerne mod dem. Det havde SGHs bestyrelse allerede flere måneder forinden gjort ham opmærksom på, og derfor kan det undre, at sagen har fået det skitserede forløb.

 

Hvad har de lært?

 

Hvad kan politikerne så have lært af det her. Svært at sige noget om. Vi ved heller intet om, hvad der sker fremover på området. I Hvidovre Avis har SGH opfordret politikerne til at tage sagen op på ny og helt forfra. Og samtidig opfordret til, at de inddrager de involverede parter i sagen på et tidligt tidspunkt. Om det sker, ved vi ikke. Men vi skal have et nyt møde med Finn Gerdes i maj 2009, og her vil vi selvfølgelig tage sagen op igen.

 

Brændeovne

 

En anden sag, der i det forløbne år formentlig kunne have skabt lige så megen ravage, var efterårets forskrift om brug af brændeovne. Forslaget var meget restriktivt, og mange flere grundejere end vi så dengang, ville formentlig have reageret på forslaget, hvis de havde kendt det i detaljer.

SGHs bestyrelse indsendte et høringssvar, som på mange måder blevet imødekommet. Der skal ikke herske den mindste tvivl om, at SGHs bestyrelsen går ind for at begrænse forurening og unødvendigt CO2-udslip via brændeovne. Brændeovne må ikke forurene mere end højst nødvendigt. I SGH er vi i hvert fald ikke i tvivl om, at området har behøvet en eller anden form for regulering.

Men derfra og så til at lave nogle restriktive regler bl.a. om brændets størrelse, om naboklager og om at kommunens embedsmænd til enhver tid havde ret til at kontrollere, hvor længe, det tager af tænde op, og mange andre forhold. Desuden var der oplæg til, at eneste administrative klageinstans – ja, det var kommunen selv. Kommunen skulle altså behandle administrative klager over sig selv.

Ved SGHs – og i øvrigt mange andre engagerede borgeres – mellemkost blev mange af reglerne blødt op eller fjernet, og de må nu siges at være mere realistiske og troværdige end i det oprindelige udkast. De af jer, der har brændeovn, har netop i denne uge (uge 9) fået tilsendt kommunens “Forskrift for brug af fastbrændselsovne”. Her kan I læse mere om, hvordan de nye regler er.

 

Trafiksikkerhed igen

 

Næsten på hver neste generalforsamling i de senere år har jeg her fra denne talerstol desværre måtte konstatere, hvor tilfældig og mangelfuld, kommunens trafiksikkerhedspolitik er. Og hvor svag evnen har været til at sætte ressourcer af til at øge trafiksikkerheden på vores veje, som er en af SGHs mærkesager.

Derfor er det også tilfredsstillende, at kunne konstatere, at der i det forløbne år er sket et lille fremskridt på området. Det ser nu nemlig ud til, at kommunens politikere har valgt en strategi for uheldsbekæmpelse. SGH har gennem flere år gjort opmærksom på det behov. Og så er man begyndt at tænke i helheder – ikke i enkeltveje eller enkeltstrækninger. Tidligere tiders helt tilfældige politik om at lave lidt hist og pist ser ud til at være afløst af en mere behovsorienteret indsat.

 

God rapport

 

Det skyldes, at man i efteråret 2007 fik udarbejdet en rapport over de mest uheldsramte områder i kommunen. Rapporten, som hedder “Trafiksikkerhed i Hvidovre Kommune Systematisk Uheldsbekæmpelse, november 2007” beskriver de seks værste “sorte pletter”, hvor der sker flest trafikuheld i Hvidovre Kommune. Rapporten er efter SGHs mening et meget velegnet værkstøj til at prioritere de økonomiske ressourcer indenfor trafikområdet. Og rapporten kan være med til at dæmme op for de mange påtænkte småprojekter – tilfældigt valgt – hvor der alle steder indgår brugerfinansiering. Sidstnævnte er SGH som bekendt imod, da vi mener, at det er en kommunal opgave, som skatteyderne betaler til gennem deres skat, at gøre kommunens veje mere trafiksikre.

 

De sorte pletter

 

Rapporten udpeger vejkrydsene Gl. Køgevej/Avedøre Havnevej, Hvidovrevej/Allingvej/Vigerslev Alle, Gl. Køgevej/ Hvidovrevej, Kystholmen/Hammerholmen som de allermest uheldsramte med personskader. Dertil kommer to meget uheldsplagede vejstrækninger på Hvidovrevej mellem Høvedstensvej og Brostykkevej – minus de to kryds – samt Gl. Køgevej mellem Hvidovrevej og Skelgårdsvænge.

SGHs bestyrelse har drøftet denne rapport flere gange med formanden for Teknik- og Miljøudvalget og Teknisk Forvaltning, og det er meget tilfredsstillende, at kommunens fokusering på forbedring af trafiksikkerhed sker på baggrund af rapporten. SGH har efterlyst dette i årevis uden at vinde forståelse for det.

 

Penge følger med

 

Men hvad der måske er endnu vigtigere er der nu i en årrække afsat omkring 2,5 mio. kr. til forbedring af trafiksikkerheden. Politikerne viser, at de mener det der med at forbedre sikkerheden på vejen, og at de vil sætte ind, der hvor problemerne er størst. Det er godt, og vi venter nu bare på, at man går i gang med projektet Gl. Køgevej/Avedøre Havnevej.

De 2,5 mio. kr., der ar afsat årligt til trafikprojekter, er der selvfølgelig ikke 100 pct.s sikkerhed for at de bliver bevilget fremover. De er på 2009-budgettet, men det er valgår og løfterne sidder derfor lidt løsere. Kommunen er tilsyneladende stærkt økonomisk trængt – nu af Finanskrisen – men fra SGHs side vil vi gøre alt for at fastholde politikerne på, at de vigtige forbedringer gennemføres.

 

Høring om jernbanen

 

Den nye jernbane mellem København og Ringsted, som blev besluttet af folketingspolitikerne i 2007, har i 2008 også været et emne, som SGH har beskæftiget sig indgående med. Bestyrelsen har haft repræsentanter til ca. fem af borgermøderne på Vestegnen. Og bestyrelsen afgav et høringssvar, som har fået nr. 191 på Trafikstyrelsens hjemmeside “http://www.trafikstyrelsen.dk”.

Bestyrelsen tager ikke stilling til, hvorvidt man skal vælge løsningen med et 5. spor eller nybygningsløsningen. Selv om vi dog synes, at sidstnævnte er den mest fremtidssikrede. I vores høringssvar til nybygningsløsningen stillede vi tre hovedkrav:

• Den planlagte banestrækning bør overdækkes fra Ulstrupvej helt ud til Avedøre Havnevej. I forvejen er banestrækningen overdækket fra Vigerslevparken til Ulstrupvej. Strækningen fra Ulstrupvej ud til Avedøre Havnevej løber gennem et tæt beboet område, hvorfor SGH anser det for helt essentielt, at også denne strækning bliver overdækket. (Prisen er oplyst til omkring 150 mio. kr. ekstra.
• Opbygning af vibrationsdæmpende sporkasser på strækningen fra Vigerslevparken til Avedøre Havnevej. Strækningen går gennem meget tæt bebyggelse, og det er planlagt, at der skal køre persontog med høj hastighed og store godstog på strækningen. Derfor anser SGH det for helt væsentligt, at rystelser undgås på grund af mange boligers meget tætte beliggenhed på den planlagte strækning.
• Desuden foreslås en overdækning af motorvejen fra Vigerslevvej til Avedøre Havnevej. Projektet vedrører ikke direkte jernbaneprojektet, men når jernbanestrækningen på den pågældende strækning lægges i en tunnel, vil det være relativt nemt (og billigt) at overdække motorvejen. Det vil forhindre yderligere udvikling af yderligere støj i et område, som er meget tæt beboet og stærkt støjplaget. Desuden vil overdækningen betyde en bedre sammenhængskraft mellem Hvidovre Nord og Hvidovre Syd, da området kan udlægges som grønt/rekreativt område.

Ved valg af en 5. spors løsning stillede vi to krav:

• Det 5. spor bør overdækkes på strækningen fra Hvidovre Station til Avedøre Havnevej. Det løber gennem et tæt bebygget boligområde, hvorfor der som følge af de forøgede støjgener fra banen bør gøres en effektiv indsats for at nedbringe støjen.
• Opbygning af vibrationsdæmpende sporkasser på strækningen fra Hvidovre Station til Avedøre Havnevej. Strækningen går gennem meget tæt bebyggelse, og det er planlagt, at der skal køre persontog med høj hastighed og store godstog på strækningen. Derfor anser SGH det for helt væsentligt, at rystelser undgås på grund af mange boligers meget tætte beliggenhed på den planlagte strækning.

Færrest mulige gener

 

Vores holdning har været, at vi ikke har baggrund for at differentiere mellem den ene eller den anden løsning. At vi ikke kan – og heller ikke vil – forsøge at forhindre, at banen kommer. Det er et stykke fremtidsorienteret infrastruktur, som det moderne samfund efterspørger. Men uanset hvilket projektet man vælger, har det været målet for SGHs bestyrelse, at generne – især i form af støj – berører Hvidovre borgere mindst muligt. Derfor overdækning på store strækninger og et udbredt brug af vibrationsdæmpende sporkasser.

 

Svar flugter fint

 

SGHs høringssvar flugter fint med det svar, som kommunalbestyrelsen har afgivet, og de svare, som en række organisationer, grundejerforeninger har sendt til Trafikstyrelsen.

Trafikstyrelsen er nu i gang med at udarbejde et såkaldt høringsnotat, som er en sammenskrivning af de mange høringssvar, som borger og organisationer har afgivet. Notatet skulle have været offentliggjort nu. Det er så vidt jeg ved ikke sket endnu, men det må være lige på trapperne. Til efteråret beslutter landspolitikerne sig endeligt for et projekt, og formentlig i løbet af 10 år står projektet færdigt. Alt dette kan i øvrigt følge på Trafikstyrelsens hjemmeside.

 

Det Grønne Råd

 

SGHs bestyrelse er som tidligere stadig rigt repræsenteret i kommunens Det Grønne Råd. Vi synes, at arbejdet her er blevet mere struktureret gennem det senere år, hvor vi blandt andet har bidraget aktivt med input til visioner og mål for “Hvidovre grøn kommune, hvad forstår vi ved det”. SGH pegede blandt andet på en langsigtet plan for at gøre hele kommunen til en 40 km-zone, kortlægning af al støj, kildesortering, plejeplan for det grønne områder (hvad afløser forbudet mod brug af pesticider), udvikling af Hvidovre Havn til en grøn havn for alle kommunens borgere, bedre borgerinddragelse i væsentlige beslutninger om miljøet samt en skærpelse af betingelserne for erhverv i villaområder. Mange af disse ting var indeholdt i “Vision og mål”, der blev vedtaget i kommunalbestyrelsen den 28. oktober 2008.

 

Kultur- og fritidspolitikken

 

I regi af Det Grønne Råd fik SGH også mulighed for at ytre sig i et fælles høringssvar til Kultur- og Fritidspolitikken i Kommunen. Det var meget tilfredsstillende, at Det Grønne Råd forholdsvis nemt kunne blive enig om et fælles høringssvar.

 

Kontakt med politikere

 

SGHs bestyrelse har også intensiveret kontakten til kommunens politikere. Vi har faste halvårlige møder med formanden for Teknik- og Miljøudvalget, hvor også den tekniske direktør og vej- og parkchefen deltager. Møderne er kommet i stand på baggrund af tre breve, som SGH sendte til formanden samt forvaltningen. Brevene drejede sig om trafiksikkerhed, rapporten om sorte pletter i trafikken i kommunen samt et evalueringsmøde om trafiksanering, der for år tilbage fandt sted i Hvidovre Nord.

Brevene gav intet svar, hvorfor formanden for Teknik- og Miljøudvalget inviterede bestyrelsen til møde. Det første møde havde følgende emner op til diskussion.

• Hvorfor vil Teknisk Udvalg ikke tale/samarbejde med SGH?
• Hvorfor har SGH ikke modtaget rapporten om sorte pletter?
• SGH er ikke tilhænger af tilbud til grundejerne om egenbetaling af trafikchikaner.
• Hvordan prioriteres trafiksikkerheden overordnet i kommunen?
• Hvorfor ikke 40 km/t-zone overalt i kommunen uden chikaner.
• Hvorfor ikke 40 km/t på Brostykkevej, når man kan på Kløverprisvej?
• Hvorfor svarer kommunens embedsmænd ikke på skriftlige henvendelser fra SGH.

Det blev på mødet besluttet at gøre det til en tilbagevendende begivenhed, og et nyt møde i november 2008 blev aftalt. Følgende ting blev drøftet:

• Lokalplaner, den manglende høring til skabelonen
• Anvendelse af de 2,5 mio. til trafiksanering
• Asfaltarbejde efter renovering af kloakker
• Manglende renovering af veje, cykelstier efter nedgravning af kabler m.m.

Erfaringerne med de to møder er, at de skaber en god kontakt og dialog Vi er ikke nødvendigvis enige på disse møder, men vi får en fornuftig dialog, og vi sikrer med disse møder, at kommunens folk hele tiden har en opdateret viden om grundejerforeningernes holdninger. Samtidig har vi en mere sporadisk kontakt til de øvrige partier i kommunalbestyrelsen.

 

Et godt eksempel

 

Et eksempel på effekt af disse møder er blandt andet, at vi fik drøftet, hvor dårligt der blev ryddet op og genasfalteret efter DONGs nedlægning af el-kabler i gaderne. Blandt andet på grund af en henvendelse fra grundejerforeningen Hendriksholm, der gennem to år resultatløst havde kæmpet med kommunen om at få ordentligt ryddet op efter dette arbejde. Efter vores møde med formand og forvaltning blev der straks sat noget i gang, som endnu ikke helt er afsluttet.

 

Ikke kontakt til ny borgmester

 

SGH har endnu ikke haft kontakt med den nye borgmester Milton Graf Pedersen. Det må derfor være en af opgaverne i det kommende år. Mødet med tidligere borgmester Britta Christensen, som to bestyrelsesmedlemmer havde, virkede i hvert fald godt – selv om resultaterne i den sidste ende måske ikke afspejlede dette. Vi har ikke arbejdet så intenst på denne kontakt i det forløbne år, fordi der herskede en vis usikkerhed om, hvem den kommende borgmesterkandidat for Socialdemokraterne var. Det ved vi nu, og derfor er det naturligt at bede om et møde.

 

På en øde ø

 

Men selv om vi har en god kontakt til politikere fra samtlige partier, synes vi, at det kniber lidt med den direkte kontakt mellem jer medlemmer og os i bestyrelsen. Jeg har flere gange herfra opfordret til, at I som grundejere tager meget mere del i SGHs arbejde og bakker op med holdninger, synspunkter og initiativer. I bestyrelsen føler vi med mellemrum, at vi sidder midt på en øde ø og arbejder for os selv. Det kræver stort engagement og tro på fremtiden at holde energien oppe. Derfor skal I her opfordres til, at hvis I ser en artikel i avisen med SGH-synspunkter at bakke dem op eller gå direkte til politikerne for at give udtryk for jeres holdninger, ønsker og behov. Vi kan som bestyrelse ikke arbejde uden jer som et aktivt bagland. Vi er nødt til at vide, hvad der rører sig i baglandet.

 

Vil prøve nyhedsbrev

 

For at forsøge at øge dialogen med jer, planlægger vi at udsende et nyhedsbrev til medlemmerne efter hvert eneste bestyrelsesmøde. Vi vil helst gøre dette elektronisk, men vi ved ikke præcist, hvor mange af jer, der har en e-mailadresse. Derfor vil vi bede jer om at returnere jeres e-mailadresse, når I får referatet fra denne generalforsamling. Efterfølgende vil vi så vurdere, om det er muligt at sende pr. e-mail. Vi håber det. Men vi efterlyser også blandt jer, hvordan vi skal gøre os mere synlige.

 

Flere medlemsarrangementer

 

Men for at stå endnu stærkere, er det nødvendigt at styrke SGH med flere medlemmer. Vi er 30 medlemsforeninger med omkring 3.500 enkeltmedlemmer. Det er lidt færre end sidste år, men flere foreninger har erklæret, at de vil melde sig ind. Det er bare ikke sket endnu. Vi får nye medlemmer, men nogle melder sig af den ene eller den anden årsag ud eller undlader at betale kontingent. Også vil vi gerne have lidt flere medlemsarrangementer. Helst et par gange årligt. Vi planlægger i øjeblikket et stort politikermøde som en slags opstart til det kommende kommunalvalg. Her ønsker vi samtlige politikere med til at stor debataften, hvor vi håber, at der kommer mange. Men også andre møder med emner, som I foreslår, ser vi gerne flere af. Og tager gerne initiativ til.

 

Synligheden større

 

Men bestyrelsen mener også, at en større synlighed kan være med til at tiltrække nye medlemmer. Derfor forsøger vi løbende at markere os i Hvidovre Avis. Det er med til at gøre os synlige – både hos medlemmerne, politikerne og folk på forvaltningen. Vi vil fastholde den gode kontakt med Hvidovre Avis.

En mere offensiv anvendelse af SGHs hjemmeside “http://www.sgh.nu” giver også synlighed. Det lovede vi faktisk allerede på generalforsamlingen i 2007 og 2008. Det er kun lykkes i nogen grad, hvilket i høj grad er et prioriteringsspørgsmål. Bestyrelsesmedlemmerne har ikke ubegrænset tid. Vi har i 2008 dog som noget nyt løbende lagt mødereferater ud på hjemmesiden, men det har desværre ikke givet mere debat og feed back fra medlemmerne. Vi har nu fået et ny webmaster til hjemmesiden, og derfor kan vi bruge den mere proaktivt.

Desuden har vi søsat en plan for en storstilet kampagne her i foråret over for grundejerforeninger, der ikke er medlemmer af SGH. Vi har udarbejdet en positivliste over de resultater, vi har nået, og delt samtlige kommunens grundejerforeninger op i distrikter, som vi som bestyrelsesmedlemmer skal henvende os til i en slags hvervekampagne. Vi mener, at der er brug for SGH, og at vi har argumenterne – og resultaterne – til at tiltrække flere medlemmer.

Desuden håber vi også, at vi kan komme ud til endnu flere bestyrelsesmøder og generalforsamlinger hos ikke-medlemmer. Der er jo trods alt noget at arbejde med, når der er ca. 90 grundejerforeninger med små 10.000 enkeltmedlemmer i kommunen.

 

Bestyrelsen – høj aktivitet

 

I bestyrelsen har aktivitetsniveauet det seneste år været højt som sædvanligt. Vi har det sidste år holdt 10 bestyrelsesmøder – plus en række møde, som nogle af bestyrelsesmedlemmerne har deltaget i. Vi er ofte tilhørere i kommunalbestyrelsens møder og i arrangementer og høringer, som kommunen inviterer til. I årets løb har vi også deltaget i flere grundejerforeningers generalforsamlinger eller bestyrelsesmøder. Kun derved får vi en god føling med, hvad der foregår ude i medlemsforeningerne.

 

Flere forlader bestyrelsen

 

Ved den her generalforsamling må vi desværre sig farvel til flere medlemmer af bestyrelsen. Vores ihærdige sekretær Gyda Larsen ønsker ikke længere at deltage i grundejerforeningsarbejde. Hun er derfor trådt ud af sin egen grundejerforenings bestyrelse, hvorfor hun derfor også forlader SGHs bestyrelse. Næstformand Per Henrik Jensen træder ud, fordi han ikke længere har tid til arbejdet. Han sagde allerede i 2008, da han blev valgt, at jhan ikke kunne engagere sig i længere tid. Desuden udtræder Birthe Sørensen af bestyrelsen, da hun af private årsager ikke længere ser sig i stand til at deltage i bestyrelsesarbejdet. Jeg vil herfra gerne rette en tak til alle tre for deres arbejde i bestyrelsen og den indsats, de alle har ydet for at skabe bedre vilkår for grundejerne i Hvidovre. Tusind tak.

 

Opfordring til mere aktivitet

 

Når tre bestyrelsesmedlemmer træder ud af bestyrelsen er der meget brug for personer, der er parate til at tage en tørn for grundejerne i kommunen. Der skal derfor herfra lyde en stor opfordring til at træde ind i bestyrelsesarbejdet. Det er en god chance for at være med til at præge og igangsætte arbejde og initiativer i SGH. Og bakke organisationen op på for eksempel møder med politikere eller i pressen. SGH er helt afhængig af, at den får en stærkere opbakning, så den bliver en endnu mere respekteret og kompetent partner i sagerne med politikerne og kommunens embedsmænd. Til gavn for alle grundejere i Hvidovre Kommune.

Herefter overlader jeg beretningen til jeres behandling.

Tak for opmærksomheden.

På vegne af bestyrelsen i SGH
Flemming J. Mikkelsen

Den 26. februar 2009