SGH – Årsberetning for 2023 – 2024
Bestyrelsens beretning for 2023 – 2024 er aflagt af formanden for Sammenslutningen af grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGH, Flemming J. Mikkelsen, på den ordinære generalforsamling mandag den 18. marts 2024 i Kulturhus Risbjerggaard.
Indledning
2023/2024 har været et udmærket år for SGH. I perioden har SGH især på støjområdet markeret sig i den stadig heftigere debat om, dels hvor støjplaget Hvidovre er, og dels hvad der kan gøres for at begrænse denne støj mest muligt.
Støj er fortsat et kæmpeproblem
Støj har i mange år været et problem her i kommunen. Og er det stadig, fordi flere motorveje og jernbaner krydser kommunen. Og Avedøre Havnevej er bestemt heller ikke støjfri. Gennem mange år er der talt meget om nye foranstaltninger til at dæmme op for støjen. Hidtil er det blevet til støjskærme og støjdæmpende asfalt, som vel ikke engang har været i stand til at dæmme op for stigningen i støjniveauet som følge af øget trafik.
Flere støjskærme er på vej ved både Holbæk-motorvejen og ved Amagermotorvejen. Men støjskærme er ikke tilstrækkelige for at bekæmpe den stigende støj. Det stigende antal el-biler på vejene er desværre ikke med til at dæmpe støjen, da støjen fra elbiler, der generelt er større og meget tungere end de traditionelle biler, er højere.
SGH har deltaget i borgermøder med Vejdirektoratet om Amagermotorvejen, der planlægges udvidet til 10 spor. Og bestyrelsen har indsendt høringssvar til Vejdirektoratet, hvor vi gør opmærksom på, at planlagte støjværn ved udvidelsen af vejen ikke er tilstrækkelig. SGH har også foreslået hastighedsgrænsen nedsat fra de nuværende 110 km/t til 70 km/t her og nu.
Det er blot et spørgsmål at udskifte de nuværende skilte. Hastigheden er i øjeblikket 110 km/t gennem Hvidovre Kommune, mens den på Amager-siden af Kalvebod-broerne er 90 km/t. Lignende hastighedsreduktioner ser man både på Holbæk-motorvejen, Lyngbyvej og Helsingør-motorvejen. Så det er ikke ukendt, at se motorveje i Danmark med lokale hastighedsreduktioner.
Derfor må det være en let sag at indføre fartbegrænsning på hele Amagermotorvejen gennem Hvidovre. Ifølge eksperter vil det reducere støjen betydeligt for de mennesker, der bor tættest på motorvejen.
Anbefaler en overdækning
På længere sigt anbefaler bestyrelsen i sit høringssvar en overdækning af Amager-motorvejens godt 7,1 km lange motorvejsstrækning gennem Hvidovre, samtidig med, at der udvides til ti kørebaner. Her er to forslag i spil. En let ordning, der kan bære solceller på taget, som vil kunne levere strøm til rigtigt mange hjem. Den ordning koster små tre mia. kr.
Og så er der den tunge overdækning, der koster 7 mia. kr. hvor det er muligt at lade investorer bygge huse på taget. Det er sådan, man gør i udlandet, og det må også kunne gøres herhjemme, hvis man tænker kreativt. Der er jo stor efterspørgsel på boliger tæt på København.
Begrundelsen er stadig flere biler
Begrundelsen for at gennemføre udbygningsprojektet på Amagermotorvejen er, at det nuværende antal køretøjer, der på et hverdagsdøgn kører på vejstrækningen, stiger markant. I øjeblikket kører 115.000 – 125.000 køretøjer på strækningen. Inden udgangen af dette årti forventes det, at den daglige trafikbelastning vil stige til 150.000 – 170.000 køretøjer på et hverdagsdøgn.
De 7,1 km af motorvejen løber gennem Hvidovre Kommune, og den anslåede trafikstigning vil i de kommende 6 – 7 år betyde en meget massiv forøgelse af den støj, som i forvejen belaster rigtigt mange boliger i Hvidovre Kommune. Som led i udbygningsprojektet vil Vejdirektoratet på en strækning på 12,5 km etablere støjskærme i op til 9 meters højde – blandt andet på Kalvebod-broerne.
Dette tiltag er efter SGHs opfattelse slet ikke tilstrækkeligt. Finder man det begrundet at udvide motorvejen til i alt 10 spor fra de nuværende seks spor, bør man også etablere en overdækning af motorvejen igennem Hvidovre. Hvidovre Kommune har i en rapport tidligere anslået, at en overdækning af motorvejen kan reducere antallet af støjplagede boliger med omkring 7.000. Vælger man en såkaldt let overbygning, kan denne monteres med miljøvenlige solceller, som kan generere 72 MW grøn strøm årligt. Det svarer til ca. 50.000 boligers årlige strømforbrug. Eksperter har tidligere oplyst SGH om, at en sådan overbygning på 7,1 km vil kunne etableres for 2,5 – 2,7 mia. kr.
Der kan også vælges en såkaldt tung overbygning, hvor man kan lade private investorer bygge boliger oven på overbygningen. For SGH er det ikke afgørende, hvilken løsning, man vælger. Det væsentlige er, at der ikke sker en udvidelse af Amagermotorvejen uden at der samtidig etableres en overbygning, som kan skærme de mange boliger i området, der i dag plages af sygdomsfremkaldende støj.
Vejdirektoratet har i sidste uge udsendt en rapoort om udbygning/overdækning af Amagermotorvejen. Den kan læses på direktoratets hjemmeside Udbygning af Amagermotorvejen
Flere grupper i kommunen arbejder med støj, og i efteråret havde SGH indstillet støjgruppen i Hvidovre Syd til kommunens miljøpris, fordi netop bekæmpelse af støj er en markant miljømæssig forbedring. Desværre modtog gruppen ikke prisen.
Ny træpolitik er sagen
Ud over støj, som er et kæmpeproblem i Hvidovre, arbejder SGH lige nu på at præge den træpolitik, som Hvidovre Kommune har besluttet at gennemføre. Træer er gode for miljøet, hvorfor SGH gerne ser mange flere træer i kommunen – rigtigt mange, hvorfor vi også har indsendt en omfattende liste over områder, hvor der kan plantes træer.
Bestyrelsen håber at kunne påvirke politikerne. Træerne er vigtige, fordi de er smukke, når de præger bybilledet, de fjerne CO2 fra luften, og de optager rigtigt meget vand, hvorfor de dermed også er effektive, når store regnskyl truer. De er også støjdæmpende. Der findes derfor meget få argumenter for at begrænse antallet af træer i kommunen.
Desværre har kommunens træpolitik indtil videre ført til fældning af mange træer i kommuen. Forhåbentlig er dette et overgangsfænomen som følge af, at mange træer er for gamle og udtjente.
Nye planer for befæstelsesgrad og afløbskoefficienter
By- og Planudvalget i Hvidovre Kommune arbejder i øjeblikket på flere modeller for maksimale afløbskoefficienter og befæstelsesgrader på parcelhusgrunde i kommunen (første gang på mødet den 13.11.2023).
Det er de stigende mængder overfladevand, der volder problemer, og lokalpolitikerne er derfor begyndt at kigge efter løsninger på, hvordan man kan tackle disse udfordringer. Et af midlerne er blandt andet, at forsøge at sikre en bedre nedsivning på de enkelte grundjeres parceller.
Det synes vi i SGH er fornuftig ide, da alle må være med til at løfte de stigende klimaforandringer, hvor mere regnvand er et af resultaterne. SGH ser derfor med tilfredshed på, at der som tillæg til Klimaplanen 2023 udarbejdes regler for, hvor meget den enkelte grundejer maksimalt må befæste sin grund, da dette har stor betydning for, hvor meget vand, der kan afledes til offentligt areal. Og dette har vi meddelt By- og Planudvalget.
Vi har alle et ansvar for den grønne omstilling og vores kommunes evne til at håndtere stigende overfladevand som følge af øgede regnmængder.
Hvilke af de modeller, udvalget arbejder på, der er de mest hensigtsmæssige, kan betyrelsen ikke vurdere på nuværende tidspunkt. Derfor vil vi i SGHs bestyrelse være meget interesseret i at blive involveret i det videre arbejde med disse planer. Vi afventer derfor at blive indkaldt til dette samarbejde.
Men på forhånd er SGHs bestyrelse altså positivt stemt over for, at der skabes klare regler på det her område, som kan fremme den grønne omstilling og øge kommunens evne til at håndtere stigende regnmængder.
Grøn omstilling er højt prioriteret
Som det forhåbentlig fremgår, er SGH en stærk tilhænger af den grønne omstilling. Uden at risikre at skabe frygt eller panik er vi tilhænger af en velafbalanceret og velovervejet omstillingsproces.
Derfor skal det også fremhæves her, at SGH mener, at Hvidovre Kommune er for fodslæbende i denne proces. Faktisk tror vi, at indbyggerne i Hvidovre er mere omstillingsparate end kommunen er, og ved flere lejligheder har SGHs bestyrelse fremhævet over for kommunalpolitikerne, at de faktisk ikke udnytter den positive indstilling til grøn omstilling, som rent faktisk findes blandt vores bysbørn.
Det er ærgerligt, og derfor skal der herfra lyde en opfordring til en mere langsigtet og velovervejet plan for en grøn omstilling i kommunen. Lav en strategi og før den ud i livet.
Høringssvar om aktuelle emner
Gennem årene har SGH ud over at deltage i borgermøder om nye projekter indsendt et hav af høringssvar. Blandt andet omkring udbygningen af kommunen.
Ikke alle af disse svar er blevet lige vel modtaget, hvilket har kunnet ses i projekterne skriftlige udformning, som ikke alle har båret præg af, at SGHs holdninger har vundet genklang i den endelige udformning. Her kunne vi godt tænke os mere imødekommenhed over for vores synspunkter.
Kan trafiksanering nå sit mål?
Gennem de nu 22 år, som SGH har eksisteret, har trafik og trafiksanering været top-fokusområde. Og der er opnået gode resultater gennem tiderne. Især i de første år, hvor vi fik understreget betydningen af, at man sanerer et naturligt geografisk område under et, så man ikke påfører andre veje nye gener ved en trafiksanering af en tilfældig vej inde i et område. Især Hvidovre Nord fik god gavn af disse bestræbelser, fordi man sanerede i enheder.
Men i flere år har trafiksaneringen desværre stået noget stille og virket tilfældigt. Og gør det stadigvæk. Og SGHs holdning til finansiering af trafikchikaner har vi måtte revidere. Vi mente oprindeligt, at det skulle være gratis, da trafiksikkerhed betales over skatten.
Men det mente politikerne ikke, så i 2011 delvist privatiserede politikerne trafiksikkerhed. Man indførte reglen om, at trafikchikaner skulle grundejerne selv betale 75 pct. af omkostningerne for. Efter SGHs opfattelse ikke en god løsning, da vi ikke syntes, at trafiksikkerhed skal afhænge af størrelsen på pengepungen.
Men flere grundejerforeninger valgte imidlertid at betale, og derfor måtte SGH selvfølgelig bløde holdningen op, og forsøge at mindske ulemperne ved den tilfældige trafiksanering. Det lykkedes ikke lige godt alle steder.
Ordningen så på et tidspunkt ud til at blive ændret med tiltrædelsen af den nye borgmester, således at kommunen betaler de 75 pct. og grundejerne de 25 pct. Det var en mere spiselig løsning, da flere grundejerforeninger derved fik mulighed for at deltage i finansieringen af vejchikaner, som er det, vi normalt taler om i den situation.
Men den politiske virkelighed ramte borgmesteren. Det betyder desværre, at den hidtidige 75/25 pct. ordning, hvor grundejerne selv finansierer størstedelen af omkostningerne, fortsætter uændret. Det er meget uheldigt og kritisabelt, da det betyder, at det fortsat er de grundejerforeninger, der har penge på lommen, der kan få øget trafiksikkerhed. SGH mener, at der skal være samme trafiksikkerhed for alle, og vi bryder os ikke om, at man privatiserer netop trafiksikkerhed. Derfor fortsætter vi indsatsen mod denne ordning.
For at bløde lidt op på det, har politikerne indført en ny ordning, hvor grundejerne og kommunen deltager med hver 50 pct. af finansieringen af trafiksaneringen, hvis denne er grøn. Men hvorfor så overhovedet opretholde 75/25 pct.-ordningen. Bør tiltag med trafiksanering ikke altid være grøn?
Medlemstal stabilt
Og så lige klassikeren: SGHs medlemstal har svinget op og ned gennem flere år. Meget tyder på, at det nu er stabiliseret. Foreningen har nu 3.101 grundejere fordelt på 35 foreninger. Hvilket er præcis det samme antal som det foregående år.
Dette kan være udtryk for det antal foreninger i kommunen, der er aktive. I SGH ved vi, at mange foreninger er blevet inaktive de senere år.
I det forløbne år har vi i nyhedsbrev, på hjemmeside og Facebook gennemført en kampagne for at få nye medlemmer. Indtil videre har vi kun fået et nyt medlem. Grundejerforeningen Pedersgård har netop indmeldt sig med 221 grundejere som medlemmer. Dermed er vi godt på vej mod de 3.500 medlemmer, som vi budgettterer med i 2024.
Forhåbentlig kan vi friste flere til at melde sig ind i SGH. For der er brug for SGH end nogensinde før. Vi håber derfor, at vi til næste år ved den her tid vil kunne sige, at vi nu har mere end 3.500 medlemmer. Det vil gøre SGH til en endnu mere slagkraftig organisation.
Nye bestyrelsesmedlemmer nødvendige
I det forløbne år har vi også taget det usædvanlige skridt at gennemføre en kampagne for at rekruttere nye bestyrelsesmedlemmer. I øjeblikket består SGHs bestyrelse kun af fem medlemmer, fordi to bestyrelsesmedlemmer i årets løb desværre har set sig nødsaget til at træde ud af bestyrelsen. Derfor er der brug for nye og friske kræfter i bestyrelsesarbejdet. I kapagnen kom vi med en markant opfordring til at bestyrelserne i vores medlemsforeninger om at lade sig opstille til bestyrelsesposter på den her generalforsamling. Desværre har ikke en eneste potentiel kandidat meldt sig.
Alligevel håber bestyrelsen, at mindst to kandidater stiller op til valg efter denne beretning. Som formand eller bestyrelsesmedlem af den grundejerforening, som du er medlem af, skal du overveje om du ikke kunne have lyst til at tage en tørn i SGHs bestyrelse. Bestyrelsen har heller ingen suppleanter. Dem håber vi også at kunne vælge i dag. Du bør overveje, om du ikke kunne have lyst til at arbejde lidt for grundejerne i Hvidovre Kommune. Enten som bestyrelsesmedlem eller som suppleant. Vi mødes 8 – 9 gange årligt, og diskuterer aktuelle ting, som foregår i kommunen.
Kommunikation
I det forløbne år har I medlemmer forhåbentlig oplevet en omfattende kommunikation med SGH. Vi bruger både hjemmeside, nyhedsbreve og sociale medier, og det er indtrykket, at det virker godt. Bestyrelsen har holdt 9 bestyrelsesmøder, deltaget i møder hos medlemsforeningerne, haft møde med politikere og overværet afen række kommunal-bestyrelsesmøder etc.
Herefter overlader jeg beretningen til generalforsamlingens behandling. Tak for ordet og opmærksomheden.
Bestyrelsen, den 18. marts 2024
