Høringssvar til forslag for Planstrategi 2019

Hvidovre Kommune

Center for Plan og Miljø

Høvedstensvej 45

2650 Hvidovre

plan@hvidovre.dk

Hvidovre, den 29. februar 2020

 

Høringssvar til forslag for Planstrategi 2019.

Hermed Sammenslutningen af Grundejerforeninger i Hvidovre Kommune, SGHs, høringssvar til udkast til Planstrategi 2019.

OVERORDNEDE KONKLUSIONER

 Velkommen: Sammenslutningen af grundejerforeninger, SGH, hilser udkast til Planstrategi 2019 velkommen. Den er kommunalbestyrelsens vision for, hvordan kommunen skal indrettes og videreudvikles i fremtiden. Det er positivt, at kommunalbestyrelsen udarbejder en strategi for sine prioriteringer i forhold til den fysiske udvikling af kommunen.

• Ros: Der er rigtig mange gode tanker og visioner for muligheder, udfordringer og forandringer, fællesskab, sundhed og trivsel, vækst og arbejdspladser. Ros for dette.
• Ikke op til mål: Desværre lever Planstrategi 2019 ikke op til de mål, man med rette kan stille for områder som trafiksanering, støjbekæmpelse, klimatilpasning og boligpolitik, som er de områder SGH specifikt interesserer sig for, og som dette høringssvar primært omhandler (se senere).

• Generelle fraser: Mange af visionerne er desværre holdt i standard-fraser, hvor det virker som om tiltag foreslås, fordi kommunalbestyrelsen er nødt til det, og ikke fordi den føler sig forpligtet til at gøre en ekstra indsats for at udvikle kommunen.

• Tilfældighed: Det virker heller ikke som om der gøres op med den tilfældighed, der har præget eksempelvis boligområdet og trafiksaneringen de senere år. Det forekommer, som om, politikere/forvaltning fortsætter de senere år boligpolitik med at lade private investorer, der tilfældigvis kommer forbi, styre udviklingen. Det virker som om hensynet til investorernes afkast er større end hensynet til de borgere, der bor i Hvidovre og har deres færden i kommunen. På trafikområdet foreslås de senere års fuldstændige tilfældige politik med at overlade vejsanering og hastighedsnedsættelse til grundejere med penge på lommen, men grundejere uden må leve med øget usikkerhed på trafikområdet.

• Visioner: På nogle områder (eksempelvis på områder klimatilpasning) foreslås visioner, som for længst er implementeret som konkrete projekter i andre kommuner. Det giver et indtryk af, at Hvidovre Kommune er fodslæbende og langt bagefter i sin udvikling med at tilpasse kommunen til nutidige/fremtidige behov og ønsker. Ambitionsniveau og initiativrigdom trænger til et serviceeftersyn.
• Beretning/revision: Desuden indeholder Planstrategi 2019 ikke noget tilbageblik på, hvordan det er gået siden sidste planstrategi blev vedtaget. En beretning /revision efterlyses. Det vil sige politikernes evaluering, vurdering og beskrivelse af den udvikling, der har været af byen siden Kommuneplan 2016 blev vedtaget. En samlet oversigt over planer der er realiseret og en redegørelse for de planer, der henstår samt dem, der ikke blev påbegyndt. En sådan dokumentation vil skal skabe troværdighed, sammenhæng og engagement og ikke mindst indsigt blandt borgerne, da man derved får en fornemmelse af, at politikerne tager deres ansvar og egne løfter alvorligt, lytter og mener det, de siger.
• Høringssvar: Desuden efterlyses i Planstrategi 2019 en klar tilkendegivelse af, hvilken strategi politikerne/forvaltningen har for brugen af høringssvar. Som praksis er i dag, virker det som om høringssvar nærmest som standard afvises med henvisning til, at de ikke giver anledning til at foreslå ændringer. I stedet bør politikere/forvaltning tage høringssvar til efterretning, drøfte dem og bearbejde dem for at de herefter kan blive indarbejdet i planforslagene.

SPECIFIKKE KONKLUSIONER

 Boligområdet:

Hvidovre Kommune har vedtaget en boligpolitik, og i Planstrategi 2019 understreges det blandt andet, at Hvidovre er en næsten fuldt udbygget kommune, og at det stiller krav til, at kommunen prioriterer sit brug af arealer og bygninger også af hensyn til den kommunale økonomi og velfærd.

”Effekten af fysisk planlægning skal ses over en lang periode. Hver gang vi foretager ændringer i byen, er det en mulighed for at forbedre vores omgivelser. De enkelte tiltag skal ses i en større sammenhæng, hvor vi arbejder hen imod at skabe en endnu bedre by. Det er derfor vigtigt, at vi har en vision for Hvidovre, så den enkelte plan kan underbygge kommunens overordnede strategi, og der skabes sammenhæng imellem planlægningen og Hvidovre Kommunes samlede udvikling. Planlægningen i Hvidovre skal skabe merværdi og tilgodese flere hensyn. Vi skal styrke naturen og skåne miljøet; vi skal skabe en levende by, som kan tilpasse sig ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning, og vi skal effektivisere ressourceforbruget, og tilpasse os klimaudfordringerne. Vi skal skabe en by med flere og bedre mødesteder og og byrum, som understøtter trivsel, sundhed og fællesskab”.

Denne version lever kommunen ikke op til i dag på boligområdet, der er præget af stor tilfældighed. Som nævnt i hovedkonklusionen på det her høringssvar virker det som om investorer, der tilfældigt kommer forbi, får stor indflydelse på udformning af lokalplaner og stort set får lov til at bygge det, der passer investor bedst. Det planlagte byggeri på Svend Aagesens Alle 10 er et godt eksempel på dette. Her er det planen at placere et kæmpestort etagebyggeri der grænser op til et villakvarter, hvor der ikke i forvejen er højhuse. Grundejerforeninger og SGH har protesteret mod denne uhensigtsmæssige placering, men tilsyneladende lytter politikerne ikke til de mennesker, der til daglig skal leve med højhuse.

AOF-huset ved Friheden Station er et andet eksempel. Her er planen et 40 m højt byggeri, som vil give en masse indkigsgener for de mennesker, der i stort tal bor i parcelhuse i de nærmeste omgivelser. Heller ikke dette bliver der lyttet til.

Byggeriet på Svend Aagesens Alle 10, der i øjeblikket er i høring, lever med hensyn til boligstørrelser slet ikke op til de visioner for kommende boliger, der er skitseret i Planstrategi 2019. Her fastslås det, at der er behov for større boliger, da mange af boligerne i kommunen er for små til børnefamilier. Ifølge Planstrategi 2019 er der i dag i Hvidovre 14.259 boliger under 99 kvm. Alligevel påtænker kommunalbestyrelsen at sige ja til et byggeri med mange meget små lejligheder til unge, fordi investor ønsker dette. Ikke fordi der er behov for små lejligheder i kommunen. Denne kommunale fremgangsmåde kan efter SGHs opfattelse ikke kaldes at ”underbygge kommunens overordnede strategi, så der skabes sammenhæng imellem planlægningen og Hvidovre Kommunes samlede udvikling” som det fremhæves i kommunens overordnede strategi for kommunens udvikling. Snarere det modsatte. SGH opfordrer Hvidovre Kommune til at tage sine egne strategiske overvejelser alvorligt.

Med dette in mente er det nærmest skræmmende, at Planstrategi 2019 også indeholder en konkret plan, hvor kommunalbestyrelsen har udpeget 17 områder, hvor der er mulighed for boligudvikling. I Hvidovre Kommunes terminologi betyder det i realiteten etablering af nyt, højt etagebyggeri – blandt andet i områder, hvor der i forvejen ikke er højhusbyggeri. Her frygter SGH, at det er investorerne, der bestemmer. Ikke kommunalbestyrelsen, og kommunens kommende udvikling er derfor ikke præget af langsigtede, kommunale strategiske overvejelser, men af kortsigtede investorovervejelser, hvorfor det bliver helt tilfældigt, hvordan kommunen boligmæssigt udvikler sig. Det er ikke i overensstemmelse med den strategi, der udfoldes i Planstrategi 2019. Her opfordrer SGH kommunalbestyrtelsen til at tage magten tilbage til en mere langsigtet strategi, der er til gavn for borgerne.

Typisk for de 17 områder er, at de er udpeget til at være områder for nye etageboliger. Det vil forrykke den fine balance, der i øjeblikket er mellem etageboliger, rækkehuse og parcelhuse. Det er uheldigt at ændre på dette. Først fremmest kan der stilles spørgsmålstegn ved om det er ønskværdigt at alle disse områder bebygges. Hvorfor friholde et eller flere af disse til grønne friarealer, hvor man blandt andet i klimatilpasningens navn kunne etablere grøfter, søer og forsinkelsesbassiner til regnvand, som en vigtig foranstaltning mod monsterregn. For det andet, hvis disse områder skal bebygges, hvorfor så ikke udlægge flere af disse til etablering af nye række- parcelhusområder. Skal man pege på eksempler, som kan udlægges til parcelhuse, kunne det være Svend Aagesens Alle 10, Hvidovrevej/Kløverprisvej, Hvidovrevej 80, Stevnsbogaard, Frelsens Hærs grund på Cathrines Both Vej, Immerkær 42, græsplænen ved Rebæk Søpark, Åmarkens Stations P-plads, lastbilparkeringspladsen ved Rebæk Sø, erhvervsområde ved Tårnfalkevej, cirkusgrunden, erhvervsområde Gungevej, kommunens Materielgård på Høvedstensvej 19 og Øst for Byvej.

• Klima- og miljøområdet:

På dette område halter Hvidovre Kommune allerede langt efter den generelle udvikling i samfundet. Gennem adskillige år har man talt om en grøn og bæredygtig by. Men det er ikke blevet til særligt meget konkret omkring klimatilpasning – ud over en masse ord. Kommunen vil ifølge Strategiplan 2019 gå foran, når det gælder bæredygtigt byggeri med ressourceeffektivitet og cirkulær økonomi, en fossilfri energisektor, der sikrer en mere effektiv og smart udnyttelse af energien i Hvidovre Kommune, og som samtidigt opfylder behovet hos borgere og virksomheder. Hvidovre Kommune vil være en katalysator for, at virksomheder og borgere har nemt ved at være grønne. Hvidovre Kommune arbejder ifølge Strategiplan 2019 strategisk med klimareducerende tiltag i forhold til forsyningssektoren særligt for varme og energi. Kommunen vil fremme elbiler ved at forberede infrastrukturen til ladestandere og selv benytte grønne køretøjer i arbejdstiden.

Alt sammen gode initiativer, men strategien indeholder intet om, hvordan dette gøres i praksis og der er ingen tidsfrister på nogle af målene. Hvorfor ikke gøre det hele mere konkret og med eksempler, hvor der er sat deadlines på. Tag for eksempel ladestandere til el-biler og kommunale elbiler – hvorfor er denne infrastruktur ikke for længst på plads, så byens borgere kan få opladet deres elbiler. Mange kommuner har arbejdet med dette i årevis – bare ikke Hvidovre, som med dette eksempel gør helt almindelige dagligdags ting i andre kommuner til en nyskabende fremtidsversion. Ærgerligt.

Ifølge Strategiplan 2019 vil Hvidovre Kommune udarbejde en strategiplan for klimatilpasning i sårbare områder. Det er godt, men hvorfor er det ikke sket for længst. Vi har kendt til blandt andet monsterregn med store oversvømmelser siden 2011, og det er meget lidt, der er gjort i den anledning. En megadyr kloakledning er bygget, og SGH skal derfor opfordre til, at arbejdet med klimatilpasning på vandområdet speedes op. Det kan blandt andet ske efter denne model, hvor kommunen skal sikre at udbygge kloaksystemet løbende samtidig med, at kommunen koordinerer og finansierer et tæt samarbejde med grundejere, boligselskaber, institutioner og virksomheder om at skabe at forbruge så meget regnvand som muligt i lokalområderne, men sikre, at overskudsvand ledes væk ved monsterregn.

Temaet for denne indsats kunne være ”Regnvand skal reelt ikke i kloakken, hvis det kan undgås”. En model for dette samarbejde kunne være som følger:

• De kommende år byder formentlig på masser af regn, som det nuværende afvandingssystem i Hvidovre Kommune kan have svært ved at tackle, fordi det ikke er dimensioneret til store nedbørsmængder i spidsbelastningsperioder.
• Det vil formentlig i stigende grad betyde oversvømmelser, som i større eller mindre grad vil ramme tilfældigt over hele kommunen.

• Klimatilpasningen bør være fokuseret på at forsinke/opmagasinere udledningen af regnvand til det offentlige kloaksystem. Det regner ikke hele tiden, og der er derfor fornuft i at forsinke og midlertidigt opbevare nedbør lokalt indtil det senere gradvis kan udledes i det offentlige kloaksystem.

Initiativer

• Som grundregel bør kloaksystemet fortsat udvides til de stigende regnmængder der, hvor presset på kloaksystemet bliver størst under monsterregn og lignende.

• Dette skal suppleres med en forsinkelsesproces/opmagasinering, hvor grundejere, boligselskaber, institutioner og virksomheder i samarbejde arbejder på at opbevare regnvandet midlertidigt indtil det er forbrugt i lokalområdet eller kan udledes.

Denne proces kan opdele i to hovedelementer: 

Fase (1): Hvad kan den enkelte grundejer, boligselskabet, institutionen eller virksomheden selv gøre for midlertidigt at forsinke, at regnvandet ledes ud i kloaksystemet.

Fase (2): Hvad kan der overordnet gøres for, at et lokalområde samlet tænker i en opmagasinering/brug af regnvand i sit lokalområde, så vandet enten ikke ledes ud i kloaksystemet eller at der sker en forsinkelse.

Disse to indsatser skal selvfølgelig ikke praktiseres adskilt. Bestræbelser skal samordnes, så alle ”trækker på samme hammel”, og det der er muligt at gøre i et enkelt område, kan måske på grund af jordbund ikke praktiseres i andre områder. Derfor er der et klart behov for, at kommunen påtager sig et lederansvar, og koordinerer disse ting.

• Ad fase (1): Hvad er det så for ting, der kan praktiseres: For den enkelte grundejer, boligselskab, institution eller virksomhed må det ikke opfattes som et problem, at man skal medvirke til at oplagre vand. Og man skal selvfølgelig ikke tvinges til at oplagre regnvand i en målestok, der er uoverkommelig og en belastning for ens ejendom.

• Haveselskabets udviklingsprojekt ”ditRegnvand” taler om Intelligent brug af regnvand. I samarbejde med rådgivningsvirksomheden NIRAS opstilles en række eksempler på, hvordan man i et unikt samarbejde mellem grundejere, kommune og forsyning kan sikre, at de enorme investeringer, som samfundet, kommuner og borgere gør i fællesskab for at praktisere klimatilpasning, skaber gode løsninger og merværdi.

• Regnvand skal reelt ikke i kloakken, hvis det kan undgås. Vandet skal i princippet bruges der, hvor det falder til glæde og gavn, og monsterregn skal i princippet ledes hen, hvor det ikke gør skade.

• På et mere operationelt niveau kan det for grundejernes vedkommende udmøntes i, at den intelligente brug af regnvand er anlæggelse af regnhaver, som dækker hele haven eller blot en del af den. Her ledes vand fra tag, indkørsel og terrasse ud i haven i stedet for ned i kloakken. Det kan gøres på mange måder, men det er vigtigt, at det tilpasses til den enkeltes behov, så en regnhave ikke bliver en belastning. Alle grundejere, boligselskaber, institutioner, virksomheder kan gøre dette i større eller mindre grad. Kommunen kan opfordre/medfinansiere disse initiativer.

• Det er vigtigt her at få grundejere/grundejerforeninger/boligselskaber, institutioner/virksomheder/kommune til at samarbejde, da vand som bekendt ikke kender hverken hegn eller andre grænser. Præcis som når man regulerer trafik er det vigtigt, at se det i et større perspektiv, så nogle parter ikke ender med at opnå goder på andres bekostning.

• Ad fase (2): I denne fase taler vi om de fælles bestræbeler, man kan gennemførte i større eller mindre lokalområder, hvor der kræves en stor koordinationsindsats af kommunens folk.

• Her tale vi eksempelvis om genåbning af grøfter, der er overdækket eller kloakeret i tiden efter krigen. En genåbning skulle i princippet gøre det nemmere at bruge grøften for afledningskanal for overfladevand.

• Men ikke alene skal gamle grøfter genåbnes. Langs de større veje kunne det være aktuelt som led i en trafiksanering (40 km/t) at etablere ny grøfter, som i en kortere periode ville kunne opbevare store mængder regn og dermed forsinke en udledning i kloaksystemet.

• I flere områder findes der større eller mindre grønne pladser, som i dag udelukkende fungerer som offentlige græsplæner. Her kunne kommunen etablere regnvandsbassiner, som igen ville virke som stopklodser for en hurtig udledning af regnvand. Måske kan man ligefrem indrette disse forsinkelsesbassiner med beplantning i form af træer med stort vandbehov, buske, stauder etc. som betyder at vandet bliver i området og forbruges der. Og derfor slet ikke udledes til kloaksystemet. Sportspladser kan i nødstilfælde bruges som opmagasinering af vand.

• I den forbindelser skal det understreges, at der er behov for plantning af mange flere træer og buske overalt i kommunen. Gennem mange har Hvidovre kommune fældet en masse træer uden at genplante, og det er en fejldisposition. For år tilbage indførte kommunen en regel om, at der her i kommunen skulle plantes et træ for hver nyfødt i kommunen. Ærgerligt – og man bør genoverveje muligheden for en genindførelse af denne regel. Træer opsuger en masse vand og CO2, og de bør derfor være et meget vigtigt instrument i kommunens arbejde med klimatilpasning. Desuden bør private grundejere opfordres til at plantetræer – eller måske ligefrem belønnes for det.

• Flere steder i kommunen er der ligeledes gamle dræn, der aldrig er vedligeholdt, og derfor måske stoppede eller faldet sammen, så de ikke virker. Disse børe bringes tilbage til optimal funktion.

• I øvrigt fremlægges en samlet plan for en robust, grøn, bæredygtig og klimatilpasset by. Det inkluderer en beskrivelse af de tiltag der forventes for at realisere planen inden for en givet tidshorisont.

• Ny trafikstrategi:

”En stor udfordring for hovedstadsområdet og Hvidovre er trængsel på vejene og overfyldt kollektiv trafik i myldretiden. Den øgede trafik skaber også udfordringer med støj i boligområder, forurening og utryghed på vejene, herunder ved skolerne. Udfordringerne skal løses i fællesskab med både staten og omegnskommunerne, da trafikken er et resultat af, at hovedstadsområdet er et sammenhængende byområde”, fastslår Planstrategi 2019, hvor det videre hedder:

”En hensigtsmæssig indretning af vores by og transportsystem kan blandt andet mindske spildtiden i hverdagen, begrænse miljø- og klimabelastningen fra trafikken, forbedre folkesundheden og skabe byliv, tryghed og øget sikkerhed på vejene.

Hvidovre Kommune har gennem årene holdt mange borgermøder og udarbejdet mange trafikstrategier for udviklingen af trafikken i kommunen. Desværre er de fleste visioner og planer endt i skrivebordskuffen, og egentlig trafiksanering og udvikling er blevet overladt til tilfældigheder. Således er etablering af 40 km/t – zoner i hele kommunen, som har været SGHs mål i snart 20 år, blevet overladt til de enkelte grundejere at udføre – uden nogen overordnet strategi. De foreninger, der har penge i kassen, kan få trafikregulering i form af chikaner. Så i realiteten er en forbedring af trafiksikkerhed overladt til det private initiativ: Har du penge kan du får trafiksikkerhed, har du ingen, kan du ikke få trafiksikkerhed.

Planstrategi 2019 agter desværre at fortsætte denne tilfældige og uretfærdige form for trafiksikkerhed. Kommunen skriver nemlig, at ”kommunalbestyrelsen vil i samarbejde med grundejerforeninger arbejde for trafiksaneringer med hastighedszoner og hastighedsnedsættende foranstaltninger på lokalvejene”. Læs her: grundejerne skal betale. Opgiv denne tilfældige strategi og læg en langsigtet plan for en hastighedsnedsættelse på vejene i hele kommunen og gennemfør den.

Planstrategi 2019 fastslår nemlig, at det skal være trygt nemt, og sikkert at færdes i trafikken. Det er godt princip, og tænk trafik ind fra start i alle aspekter i planlægningen og udviklingen af Hvidovre.

Følgende koncept kan anbefales:

Der er behov for en fortsat udvikling af alle former for både kollektiv og individuel trafik i kommunen. Der er behov for begge dele, og det er vigtigt, at de forskellige trafikformer supplerer hinanden.

Det overordnede mål er, at trafikken skal afvikles så sikkert og effektivt som muligt, at CO2-udviklingen reduceres og at trafikken støjer meget mindre end i dag, hvad enten man færdes til fods, på cykel eller i et køretøj forsynet med en motor.

Til brug for dette skal der udarbejdes en overordnet – både kortsigtet og langsigtet – trafikstrategi, hvor der både sættes faste deadlines og demonstreres politisk vilje til at afsætte penge til at gennemføre de beslutninger, som træffes på trafikområdet.

Primært er der simpelthen behov for, at kommunalbestyrelsen demonstrerer en troværdig vilje til at udarbejde og gennemføre en overordnet strategi, der udvikler både den kollektive og den individuelle trafik.

• KOLLEKTIV TRAFIK

Den kollektiv trafik skal fortsat udvikles til gavn for de daglige brugere, og for dem, der bor i kommunen men som ikke nødvendigvis bruger disse transportmidler hver eneste dag.

Det vil sige flere sammenhængende trafiklinjer, der forbinder hinanden i et fintmasket net. Det være sig busser, letbane, s-tog etc, og fokus skal være på, at det skal være så nemt som muligt at benytte disse trafiklinjer.

Desuden skal de støje så lidt som muligt, forurene så lidt som muligt, hvorfor eldrevne busser og tog samt førerløse transportmidler med nemme tilslutningsmidler til andre trafikformer skal fremmes mest muligt.

Her er det også vigtigt, at der udvikles ordentlige p-forhold til individuelle trafikanter, der kan parkere sikkert og derefter pendle videre med de kollektive systemer.

• INDIVIDUEL TRAFIK

Men SGH mener imidlertid ikke, at den kollektive trafik kan erstatte den individuelle trafik, hvorfor der fortsat skal være stor fokus på denne. Den skal udvikles yderligere. Målet må være, at få den kollektive og den individuelle trafik til at komplimentere hinanden, så kommunen bliver en infrastrukturmæssig fremtidssikret kommune. Infrastrukturen er helt afgørende for kommunens økonomiske udvikling.

Mere end 18.000 Hvidovre-borgere og mere end 20.000 pendlere udefra færdes ifølge Cowi dagligt i trafikken her i kommunen. Hertil kommer alle de trafikanter, som transporterer sig rundt i kommunen i deres fritid, ferier, til sociale arrangementer, indkøb og lignende.

På niveau med de bedste.For den gående og cyklende trafik er forholdene i Hvidovre Kommune generelt gode. Fortov, fodgængerovergange og cykelstier er veludviklede, og det samme må siges om muligheden for at cykle på sikre cykelstier, belysning af disse samt parkering af cykler.

Hvis prognoser om, at tilflyttere til kommunen fortrinsvis er unge mennesker, der flytter fra Københavns Kommune, ankommer med en mere cementeret cykelkultur, er rigtig, skal cykelfaciliteter selvfølgelig holdes ajour, så de svarer til den til enhver tid gældende standard i de bedste cykelkommuner.

Biltrafikken skal fortsat udvikles. For biltrafikken, som efter SGHs opfattelse er helt afgørende for Hvidovre Kommunes fortsatte økonomiske udvikling, er der fortsat meget tilbage at ønske for at kommunen kan opfattes som optimal.

SGH har i mange år plæderet for, at der gennemføres en nedsættelse af hastigheden på alle lokalveje til 40 km/t, mens hastigheden på de primære trafikveje som eksempelvis Avedøre Havnevej og Gammel Køgevej bibeholdes for at trafikken kan afvikles i et stabilt tempo.

Hastighedsdæmpende foranstaltninger. Men for at nedsætte hastigheden på lokalvejene, kræves det at samtlige veje bliver udstyret med hastighedsdæmpende foranstaltninger, og det betyder, at kommunen finansierer dette initiativ. Som det fungerer i dag har kommunen siden 2011 forsøgt at lægge hovedparten af udgifterne over på grundejerne, hvilket på alle måder er helt uacceptabelt.

Alle borgere i det her land betaler til vejvedligeholdelse via skatten, hvilket er et godt princip. I Hvidovre tilfælde betyder den nuværende fremgangsmåde med at grundejerne skal finansiere 75 pct. af udgifterne, at trafiksaneringen sker helt tilfældigt og uden noget egentligt overordnet mål. Reelt er trafiksikkerheden på villavejene privatiseret, og det er kun er de grundejerforeninger, der har godt råd, der får trafiksanering.

Det er ikke hensigtsmæssigt set med de overordnede briller på, og kommunen bør ændre dette princip hurtigst muligt, så det er muligt at lave en overordnet strategi, som kan implementeres over nogle år. Det øger trafiksikkerhede, og nedsætter både støj- og CO2-udledning.

Sorte pletter prioriteres. I sin overordnede trafikstrategi bør Hvidovre Kommune også fortsat fokusere på, at udbedre forholdene omkring de såkaldte sorte pletter i kommunens infrastruktur. Det vil sige anvendelse af ressourcer til en ændring af forhold og trafiksystemer de steder, hvor der sker flest uheld. Det er samfundsmæssigt en rigtig god ting.

Fremtidens biler. El-biler, selvkørende biler og delebiler indgår i regeringens langsigtede strategi, og den udfordring bør Hvidovre Kommune tage op allerede nu for at være bedst gearet til fremtiden.

Det vil sige etablering af standere, hvor el-bilerne kan oplades, etablering af specifikke p-pladser for både el-biler og delebiler, hvor der altid er kapacitet til disse biler. Nøgleordet i disse bestræbelser skal være, at det skal være let og tilgængeligt at anvende disse nye typer køretøjer, så det bliver attraktivt at benytte dem. 

• Avedøre Holme:

Hvidovre Kommune har en vision om at udvikle Avedøre Holme. Det er udmærket. Det er imidlertid skræmmende, at strategien for Holmene, som offentliggøres i Strategiplan 2019, ikke indeholder et eneste ord om, hvordan kommunen vil tackle den meget store trafikale udfordring, at der over 25 – 30 års periode skal transporteres titusinder af tons jord og opfyld ud til de nye øer. Hvad betyder denne stærkt øgede lastvognstrafik for de mange mennesker, der bor i nærheden af. Formentlig, masser af trafik på vejene og stærkt øgede støjgener. Strategiplan 2019 fastslår blot, at kommunen vil ”arbejde for at mindske trængslen og forbedre adgangsforholdene til og fra Avedøre Holme”. En nærmest absurd beskrivelse af noget, der over en lang årrække vil medføre enorme udfordringer for mange mennesker i kommunen.

Denne udfordring bør tages alvorligt, og i den endelige version af Planstrategi 2019 skal derfor indeholde en samlet specifik trafikplan, der afdækker, hvordan Hvidovre vil blive påvirket trafikalt, og hvordan denne udfordring løses. Der bør desuden redegøres for den økonomiske konsekvens for Hvidovre Kommune ved etablering af Holmene. 

• Støjbekæmpelse:

Hvidovre Kommune har udarbejdet en støjplan til bekæmpelse af støj, som er et stort problem i kommunen. Desværre er der ikke afsat penge til bekæmpelse af støj i dette års budget. Kommunens hidtidige plan har været at presse staten til støjbekæmpelse langs motorvejene. Planstrategi 2019 indeholder ingen visioner for støjbekæmpelse, og SGH opfordrer derfor kommunen til at sætte gang i nogle af de lokale initiativer, som oprindeligt blev foreslået af kommunen selv og i en række høringssvar til støjbekæmpelsesplanen.

Det bør i hvert fald minimum sikres, at der ikke planlægges ny boligbebyggelse i støjplagede eller vibrationsplagede områder.

Erfaring viser, at der kan opstå væsentlige gener hos mennesker, som er udsat for lavfrekvent støj eller vibrationer, som kun er få dB højere end de anbefalede værdier. Boliger skal derfor ikke belastes med højere målte værdier end de anbefalede. Ved nybyggeri, som udsættes for både støj og vibrationer, skal grænseværdierne sættes væsentligt lavere, da mennesker oplever mange flere gener ved samtidig påvirkning af støj og vibrationer.

At der ved trafikplanlægning fremlægges konkrete planer for en effektiv trafik uden støjgener for boliger. Det skal samtidig sikres, at der ikke planlægges ny boligbebyggelse i områder, der er plaget af trafikstøj fra hverken vej eller jernbane. At der ved ny boligbebyggelse afklares de afledte ekstra trafikale belastninger for området, og at behandlingen medtages i de planer der forårsager ekstra trafikbelastning.Gennemarbejdet planlægning: Hvidovre Kommune skal ved sin planlægning ikke blot vurderer og henvise, men undersøge og eftervise at gældende love og regler for planlægning er overholdt og dokumenteret i kommune- og lokalplaner. Lokalplanforslagene skal være gennemarbejdede og være klare i deres formål med fyldestgørende dokumentation, retvisende tegninger med præcise mål. At borgerne og uafhængige fagpersoner i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet.

Pbv

Flemming J. Mikkelsen

Fmd. SGH